Til jægeren/returvildt

Du afleverer dit vildt – vi sørger for resten.

Som jæger kan du få dit nedlagte vildt skåret, pakket og gjort klar til fryseren hos os. Du afleverer vildtet, fortæller os hvordan du ønsker det, og så sørger vi for den videre håndtering.

Vi kan skære vildtet i de fem hoveddele: bove, ryg og køller. Ønsker du kødet klar til madlavningen, kan vi også detailskære det til stege, bøffer, småkød og hakkekød.

Alt kød bliver dyrlægekontrolleret, vakuumpakket og mærket, inden det udleveres. Du får dermed dit eget vildt retur – færdigpakket og klar til fryseren.

Det skal du være opmærksom på

For at vi kan modtage og håndtere dit vildt korrekt, er der nogle krav, du skal være opmærksom på.

Har du ikke gennemført kurset i vildtsygdomme og hygiejne, skal pluks (de røde organer) afleveres sammen med vildtet.

Alt vildt skal desuden ledsages af en jægererklæring.

Hent jægererklæringen her

God behandling af vildtet starter på jagten

En god kvalitet begynder allerede, når dyret er nedlagt. Derfor er det vigtigt, at vildtet behandles korrekt:

  • Bræk dyret så hurtigt som muligt efter nedlæggelsen.
  • Sørg for, at brækningen foregår hygiejnisk og så vidt muligt væk fra jorden.
  • Få vildtet på køl så hurtigt som muligt.

Priser og bestilling

Du kan se vores priser for slagtning, opskæring og pakning på vores indleveringsblanket.

Se priser og hent indleveringsblanket for returvildt

Vildsvin skal være trikintestet.

Har du spørgsmål til indlevering, opskæring eller pakning af dit vildt, er du altid velkommen til at kontakte os.